Brugervurdering: 2 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Velkommen til Miklenborg Humble Modeljernbane (MHMJ)

Ligesom de fleste mennesker, blev jeg introduceret til modeltog i en relativt ung alder af bare fire år. Min far og mine to ældre brødre, havde bygget et større Märklin anlæg i kælderen. Størrelsen var H0 (H nul) og skinnerne var af typen M (metal). Jeg måtte dog intet røre (læs pille). Da jeg blev ni år flyttede vi, og anlægget blev genopbygget. Nu måtte jeg pille. Jeg brugte mange timer på opbygning og til at køre med tog. Avanceret blev det aldrig. Det var sjovere at afspore tog og at få dem til at køre så hurtigt som muligt. Det er overflødigt at sige, at jeg var tilfreds med dette indtil jeg blev teenager. På det tidspunkt mistede jeg helt interessen.

Anlægget blev til sidst pakket i kasser og gemt væk. Ad forskellige omveje flyttede kasserne med mig til København. Her viste det sig, at vores vicevært også interesserede sig for tog. Mine kasser blev pakket op og i et fælles kælderrum blev banerne sat sammen. Jeg flyttede dog tilbage til Fyn, og fik kun en mindre del af mit oprindelige udstyr med retur. Igen blev det hele pakket i kasser, og ventede blot på den dag, hvor jeg mente jeg igen havde overskud til denne hobby. Slippe den helt ville jeg ikke.
17 år efter jeg flyttede fra København, begyndte min næste epoke. En dag surfede jeg lidt på nettet, for at finde ud af ”det der moderne digitale noget”, som var kommet til modelbanerne. Jeg faldt over et tilbud, hos hedengangne Perron 4. Et MZ lokomotiv af mærket Roco. Digitalt og med lyddekoder. Jeg var i starten lidt skeptisk. Det var jo ikke et Mærklin tog. Men i annoncen stod at det var til 'tre-skinne' drift. Og for 1.000 kroner kunne jeg ikke lade være med at bestille det. Et nyt tog med alt, hvad jeg kunne tænke mig. Nu skulle der skulle testes. Toget kom og en lille testbane blev sat op på gulvet. MZ 1420 fra Roco så så flot ud og det kørte som en drøm.

Hvorfor så ’endnu’ en hjemmeside om modeltog. Jeg vil gerne prøve at bidrage med, hvad jeg har stødt på af opgaver, med mine eller andres løsninger. Min tanke er, at så mange aspekter af denne dejlige hobby bliver vendt på disse sider. Endvidere arbejder jeg til daglig med IT, så disse sider er også mit andet hobbyprojekt. Og hvis de kan give dig blot en lille smule inspiration, så er mit mål opnået.

Kommentarer, ris og ros modtages på emailadressen: webmaster(snabela)rangersporet.dk